Har din virksomheds Ferrari en motor fra en Lada?

Forestil dig, at du har investeret en masse penge og købt en Ferrari. Knaldrød og lækker. En bil mange synes ser fantastisk ud. Ikke dårligt, vel?

Men hvad nu, hvis din Ferrari har en motor fra en Lada – du ved, det gamle bilmærke med et blakket ry. Så vil din Ferrari ikke køre lige så hurtigt, som den egentlig burde. Intet ondt om Lada, men din Ferrari vil bare ikke være lige så effektiv og velpræsterende, som du har regnet med – og betalt for! I sidste ende vil skuffelsen være stor, og dine forventninger til investeringen vil langt fra være indfriet.

Med Ferrari-Lada-kombinationen i mente så tænk lige på, hvis det samme scenarie gjaldt for din virksomheds dyre investering i en ny, flot og moderne hjemmeside. Tænk, hvis alt udenpå skinnede og så fantastisk ud, men noget manglede indeni. Noget, der vil få hjemmesiden til at sætte et mere markant aftryk og i højere grad skabe synlighed, interesse og salg.

 

Et mismatch kan være dyrt for din virksomhed


Ferrariens ydre og Ladaens motor er ikke noget godt match – i hvert fald ikke i forhold til de ønsker og forventninger, man har til sin flotte, nye Ferrari. Det samme gælder for en ny hjemmeside – et flot ydre er ikke nok til at overbevise potentielle kunder om, at de skal vælge jer.

En flot, ny hjemmeside med gamle, ikke-opdaterede tekster er derfor heller ikke noget godt match. Først og fremmest kan der være sket nye ting i branchen eller i målgruppens forventninger og behov, der er værd at gøre opmærksom på. Der kan også være sket ændringer internt i virksomheden i forhold til virksomhedens portefølje, kompetencer, image eller strategi – allesammen vigtige områder, der helt sikkert fortjener en masse fokus.

 

Uden gode tekster, der fremhæver fordelene og udbyttet ved jeres virksomhed og løsninger, får I ikke det forventede resultat af jeres investering i en ny hjemmeside.

 

Der kan være mange ting, som gør, at virksomheder bør revurdere deres eksisterende tekster på hjemmesiden og optimere dem, så der fortsat skabes et godt match mellem hjemmesiden og indholdet derpå. Først og fremmest for at sikre, at teksterne matcher det nye hjemmesidedesign, så der skabes en god brugeroplevelse for målgruppen. Men også for at sikre, at teksterne fremhæver de rette ting for målgruppen – meget kan trods alt have ændret sig på få år.

 

En Ferrari kræver mere end blot et flot ydre for at præstere. Det samme gælder hjemmesider.

 

Få mere ud af jeres investering i en ny hjemmeside


Hvis en Ferrari skal køre optimalt, er den nødt til at have en stærk og velfungerende motor. Det samme gælder for din virksomheds nye hjemmeside. Hvis teksterne på hjemmesiden ikke har fået den samme overhaling (for nu at blive i bilterminologien), som hjemmesidens visuelle udtryk, så bliver det lidt som en Ferrari med en Lada-motor – den præsterer ikke så effektivt som ønsket.

Uden gode tekster, der fremhæver fordelene og udbyttet ved jeres virksomhed og løsninger, får I ikke det forventede resultat af jeres investering i en ny hjemmeside. Det er ærgerligt – især fordi I godt ved, at det er vigtigt med en flot, moderne og professionel hjemmeside, der fortæller alle de gode ting om jer og jeres løsninger.

 

Kører din virksomheds Ferrari optimalt?


Er jeres hjemmeside relativt ny? Eller går I med tanker om at give den nuværende hjemmeside en tiltrængt overhaling, så husk, at din virksomheds kunder og samarbejdspartnere skaber sig et indtryk af jer og jeres løsninger igennem teksterne på hjemmesiden. Derfor er det også vigtigt at sikre, at de fortæller de rette ting og passer til jeres nye, flotte hjemmeside.

Ønsker du, at teksterne på din virksomheds hjemmeside klart og tydeligt viser, hvem I er, og hvad jeres løsninger kan gøre for jeres kunder og samarbejdspartnere? Så kontakt Secher Communication og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at sikre, at der skabes et stærkt match mellem jeres nye (eller kommende) hjemmeside og teksterne derpå. En Ferrari kræver trods alt mere end blot det ydre for at præstere. Det samme gælder jeres hjemmeside.

 

Relaterede blogindlæg

> Brug EFU-modellen og skriv bedre tekster
> Sådan skriver du tekster, der sælger
> 5 fordele ved at bruge en SEO-tekstforfatter til onlinetekster